V. Kim Lembek cand.mag. i dansk og islandsk fra Københavns og Islands Universitet

Torsdag 29. januar

kl. 19.00 - 21.00

Torsdag 19. februar

kl. 19.00 - 21.00

 

Aften 1: Sagaens oprindelse og karakteristika

Eksisterer de islandske sagaer? I så fald: Hvad er en islandsk saga, hvornår stammer de fra ? og hvorfor blev de nedskrevet?

På dette første møde gives en generel introduktion til sagaerne. Vi belyser deres oprindelse og sætter dem ind i den historiske kontekst, de beretter om, og den tid, de er nedskrevet i.

Gennem mindre tekstuddrag redegøres der for de karakteristiske fortælletræk i sagalitteraturen.

 

Aften 2: Nærlæsning og kulturel kontekst

På anden aften foretager vi en nærlæsning af et par kortere sagatekster.

I fællesskab vil vi drøfte, analysere og fortolke teksterne og sætte dem ind i en bredere kulturel og samfundsmæssig sammenhæng ved hjælp af den viden, vi har opnået på første møde. Endvidere undersøger vi, hvordan sagaerne som litterære tekster kan udfolde visioner og modbilleder i forhold til den tid, de blev skabt i.

 Kurset kræver ingen faglige forudsætninger, men alene nysgerrighed og åbenhed. Det forventes ,at deltagerne læser de kortere sagatekster der fremsendes inden kurset,  desuden kan deltagerne med fordel orientere sig i :

-Annette Lassen: Islændingesagaernes verden (Gyldendal, 2017) og

-Pernille Hermann: Saga (Tænkepauser, 2023), som er letlæste introduktioner til emnet.

 Arrangør BLIK-Græsted bibliotek og Gribskov Folkeuniversitet