Hop til hovedindholdet

Gribskov Folkeuniversitet logo

XX Er vi alle pilgrimme?


Dato og tid

Tirsdag d. 5. september 2017 kl. 19:30 til 22:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 5. september 2017 kl. 19:00

Sted

Sognelængen, Ramløse Kirke, Frederiksværkvej 128, Ramløse, 3200 Helsinge Sognelængen, Ramløse Kirke
Frederiksværkvej 128, Ramløse
3200 Helsinge

XX Er vi alle pilgrimme?


Arrangementsbeskrivelse








V/ Tove Elisabeth Kruse, forfatter, lektor, ph.d i historie og humanistisk videnskab, Roskilde Universitet


Pilgrimsvandring har rødder langt tilbage i historien. Helt tilbage i tiden før de organiserede religioner har mennesker begivet sig ud på vandringer til steder, der menes at manifestere det hellige. Med kristendommens fremvækst og forankring vokser pilgrimsvandringen i omfang og betydning og frem mod senmiddelalderen, hvor pilgrimsvandringen står i zenit. Herfra går det ned ad bakke.

Selv Caminoen, nutidens mest profilerede pilgrimsrute, synes at have været helt død i 1800 tallet.
Men fra at have været uden betydning i århundreder har pilgrimsvandring fået en renæssance i løbet af de sidste 20-30 år.

Hvorfor begav folk sig på pilgrimsvandring i middelalderen? Hvorfor begiver moderne mennesker sig igen på pilgrimsvandring? Er målene med vandringen de samme?

Efter foredraget vil Rigmor Westh Baagøe fra Ramløse fortælle om den lokale pilgrimsrute ”Pilgrimsruten Tisvildevejen” fra Esrum Kloster til Tisvilde, herunder om den årlige kulturvandring der arrangeres på Pilgrimsruten Tisvildevejen som et stort tværgående samarbejde mellem frivillige, lokale virksomheder og myndigheder.

Arrangeres i samarbejde med Ramløse Kirke.

Såfremt der er ledige pladser, er det muligt at betale kontant ved indgangen.

Der er indlagt en pause, hvor der bydes på en forfriskning.

Læs mere om Gribskov Folkeuniversitet på: www.folkeuniversitetet-gribskov.dk eller www.gribskovbib.dk/tilbud/folkeuniversitetet

Tilmelding er bindende.

I tilfælde af aflysning af arrangementet, tilbageføres det indbetalte beløb til kortholders konto.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >